Highland Park Single Cask Daner

Malt Whisky

Highland Park Single Cask Daner

 

Highland Park hylder den danske folkesjæl.
Den danske Founders Series fra Highland Park, bliver afrunder med en hyldest til det danske folk. Mød Highland Park Single Cask Daner.

”Giv den 12 minutter i glasset – et minut for hvert år på fad – så åbner Highland Park Single Malt Daner sig op i noter af mørk, tung karamel, tørrede frugter og smæk på peber og krydderier. Det er en whisky for sherryfreaks med klassisk Highland Park-karakter fra tydelige noter af europæisk eg.”
Siger Martin Markvardsen. 

Highland Park Single Cask Daner er fjerde og sidste whisky i Highland Parks danske ’Founders Series’. Der er tale om en 12-års whisky lavet af Cask no. 3030 – et European Oak Sherry Butt fra 2006. 

Duft     Noter af lynghonning, mint og peber
Smag   Kraftige søde smagsnoter af mørkt karamel, tørrede frugter som rosiner og figner, syltede og friske æbler af mange sorter, og intens og fyrig med masser af punch!
Finish Lang og robust med god sødme og hint af røgede, maritime noter.

Highland Park Daner kan måske nok virke som et utilnærmeligt bekendtskab ved første sip. Men whiskyen bliver anderledes indbydende og blid, hvis blot den får lidt tid. Ikke komplet ulig det danske folk, der også skal se dig lidt an, før du får den helt varme velkomst.

Og lige præcis whiskyens noget reserverede og hårdtslående førstehåndsindtryk, der efterfølges af en indbydende varme, er årsagen til, at Highland Parks danske Brand Manager Camilla Salvado har givet whiskyen navnet Daner, der også betegner det folk, som grundlagde Danmark omkring 500-tallet.

Brand Manager Camilla Salvado forklarer:

”Denne whisky skal sætte punktum for en meget succesfuld serie af specialwhiskyer kun til det danske marked. Hvordan gøres det bedre end ved at hylde selve den danske folkesjæl og det folk, der grundlagde vores rige? Både whiskyen og danskerne er et godt bekendtskab, hvis man lige giver os lidt tid. Derfor lå navnet ’Daner’ lige til højrebenet.”

Highland Park Single Malt Daner er en whisky til alle (os!) med hang til søde sager. Med en høj alkoholprocent på 63,3% er der tale om en kompliceret nydelse, der måske ikke er oplagt at servere for nybegyndere ud i single maltens fine kunst. Men kender du din whisky, og holder du af sherrysødme og tunge krydderier, så er Highland Park Single Malt Daner det helt rigtige valg.

Oplag 618 flasker
Alkohol 63,3%
Lanceres maj 2019
Forhandles Udelukkende på Whisky.dk

De tidligere udgivelser fra ’Founders Series’ var Absalon, Grundtvig og Saxo.

  • Oprindelse

    Skotland

  • Artikel nummer 10201378
  • Alkohol 63,3%

Lignende Produkter